AF TIDLIGERE BRUGSUDDELER VERNER MADSEN, TØNDER
De to mænd kom til at sætte sig spor i Danmark
og danmarkshistorien og var som få
med til at ændre danskernes livsvilkår, især
den fattige del af befolkningen, og dem var
der mange af dengang. De to mænds livssyn
og arbejde for samfundets svageste holdt
ved så længe, de levede. Det, de satte i gang,
ændrede samfundet, medens de levede, men
deres idéer blev fulgt op af andre og spiller
en rolle også i dag.
Den ene var Hans Christian Sonne, der
havde sit virke som præst i Møgeltønder
gennem 19 år fra 1845 til 1864. Sonne var
bornholmer og født 1817 i Nexø. Han tog sin
embedseksamen i København i 1840, og i
1845 kaldtes han til Møgeltønder som præst
af Grev Schack.
Her blev han gift med Margrethe Caroline
Rothe, født i København, og parret fik
ni børn.
Sonne må have følt sig godt tilpas i Sønderjylland
(eller Slesvig, som det hed dengang)
og havde tilsyneladende ingen planer
om at flytte.
Sonne blev beskrevet som legemlig lille af
vækst, men en stor personlighed og et helstøbt
menneske. I et citat står der: ”Sonne var meget
vellidt, og hvis der nogensinde har været
en slags vækkelse i Møgeltønder, både hvad
angår det folkelige og det åndelige fællesskab,
så har det været i hans tid”.
Sidste år var det 150 år siden, at Danmarks første brugsforening blev
startet i Thisted af præsten Hans Christian Sonne. To år forinden havde
Sonne været sognepræst i Møgeltønder, men blev fordrevet på grund af
krigen i 1864. Var krigen ikke kommet, havde den første Brugs måske ligget
i Møgeltønder!
Hans Christian Sonne, præst i Møgeltønder fra
1845 – 1864.
En anden, der kendte Sonne godt, har skrevet
følgende:
”Han havde lyst til at være blandt og være
noget for de små og ringe i samfundet”.
Et sted har jeg fundet oplysninger om, at
Sonne har kendt Søren Kirkegaard, måske fra
studietiden i København.
Få år efter sin tiltrædelse i Møgeltønder
oplevede Sonne ”Første Slesvigske Krig
1848-50”. Den gjorde et stort indtryk på ham,
og han skriver i et brev om sine oplevelser
under krigen bl. a.:”Der var vel under hele
oprøret ingen mere oprørsk by end Tønder,
hvis beboere var som bindegale, og enhver
dansksindet mand var af dem anset som en
forbryder!!”
Et andet sted beskriver han meget levende
nogle af sine oplevelser i de år i præstegården
i Møgeltønder. Krigen må have været sindsoprivende
for en fredens mand fra det fjerne
Bornholm.
Efter at Danmark tabte krigen i 1864, blev
Sonne i lighed med mange andre danske embedsmænd,
især dem der af sind og skind var
danske, sat fra bestillingen, og deres stillinger
genbesat med tyske embedsfolk eller folk, der
sympatiserede med tyske holdninger.
Sonne fik samme år, 1864, stilling som
præst i Thisted, og to år efter startede han
der en brugsforening, ”Thisted Arbejderforening”.
En Brugsforening, som kom til at
danne mønster for den fremtidige brugsforeningsbevægelse
i Danmark. Sonne var både
idemanden og igangsætteren; han blev tillige
foreningens første formand og regnskabsfører.
Den anden person, jeg vil omtale, er
Stadsfysikus Ferdinand Frederik Ulrich, født
i København i 1818. De første tolv år af sit
liv boede han i Friedrichstadt, hvor faderen
havde embede. Ulrick blev uddannet som
læge i København, og i 1854, 36 år gammel,
fik han ansættelse som fysikus i købstaden
Tønder. Vel det som senere kom til at hedde
”kredslæge”.
Ulrich var en handlekraftig mand, som
straks satte sig spor i området. Først som initiativtager
til Tønders nye Sygehus (Østerport),
der blev taget i brug i 1855, to år efter
Ulrichs ankomst til byen. Sygehuset fungerede
til 1895, og bygningen er der stadigvæk.
I 1859 fik han etableret ”Asyl for småbørn”,
en børnehave i en bygning ved kirken. Ulrich
var ligeledes med ved oprettelsen af en privat
realskole, en erstatning for den hidtidige ”rektorskole”,
der indtil da vel nærmest fungerede
som skole for overklassens børn. Det lykkedes
i 1861 i Østergade 45, og skolen startede
med hele tre klasser. Et undervisningsmæssigt
fremskridt.
Ulrich var udpræget dansksindet og gjorde
meget ud af det nationale arbejde, både
som medarbejder ved bladet ”Dannevirke”
og senere ved etableringen af ”Vestslesvigs
Tidende” i 1856 i Møgeltønder.
I 1864 blev Ulrich ligeledes udvist af de
tyske myndigheder, og det gik ikke stille for
sig.
Stenet ud af Tønder
Men nu historien om, hvordan de to embedsfolk
blev behandlet, og hvoraf i hvert fald Ulrich
blev ”stenet ud af Tønder”.
Ulrich havde fået sin afsked og gjorde
sig klar til at flytte. Men for nogle borgere
kunne det ikke gå stærkt nok. En mandag
aften havde pøbelen samlet sig foran Ulrichs
hus i Østergade 18. Han kom modigt ud til de
tysksindede, snakkede med dem og fortalte,
at han og familien ville rejse stille og roligt
den næste dag. Men nogle må have været utålmodige,
for om natten fløj der både sten og
snebolde gennem hans ruder.
Ulrich havde lejet en lukket vogn til alt sit
flyttegods for at drage af sted til Møgeltønder,
hvor han midlertidig havde lejet sig ind på en
gård og håbede, at de her kunne være i fred.
Hustruen og han gik bag vognen, medens
en pøbel af tysksindede fulgte dem i nogen
afstand og smed sten efter dem. Enkelte sten
landede i nærheden af parret.
Ulrich var meget vred og skuffet over behandlingen
fra de tysksindede. Han havde i
sin daglige lægegerning behandlet dem på
lige fod med de dansksindede. Dog gik de
tysksindede ind af bagdøren, for andre måtte
ikke se, at de lod sig behandle af en dansk
læge.
En tid var Tønder en lovløs by. Politimester
Holm var også blevet afsat og postforbindelsen
med Ribe ophørt. En ny borgmester
blev indsat.
Ulrich var i øvrigt en af de 6 sønderjyder,
der i september 1864 drog til Paris for
at andrage Napoleon III om hans bistand til,
at Nordslesvig kunne forblive ved Danmark,
men det var, som vi ved, forgæves. Ulrich
var så forbitret over den behandling, der var
blevet ham til del, at han tog navneforandring
til det danske ”Ulrik”.
Ulrik rejste til København, hvor han
samme år fik ansættelse som distriktslæge
på Christianshavn, først i et vikariat og senere
med fast ansættelse. Det må have været som
at rejse fra asken i ilden; København var i de
år i færd med at udvikle sig til en industriby,
og Ulrich blev vidne til ekstrem fattigdom
og elendige boligforhold med megen sygdom
til følge.
Thisted Arbejderforenings udsalg på Lille Torv ca. 1906.
Ferdinand Frederik Ulrich, stadsfysikus i Tønder fra
1854 – 1864)
Ulrik viste straks sit sociale sindelag. I 1865
fik han præmie i finansministeriets prisopgave
”Syge- og alderdomsforsørgelseskasser”,
og i oktober 1865 holdt han et foredrag om
”Småfolks selvhjælp og samarbejde i andre
lande”.
Det var ideerne fra England, han fortalte om;
den engelske Brugsforeningsidé. Det rygtedes
viden om, og arbejdere fra B&W ønskede
også at høre hans foredrag. Ulrik mødte op,
og hans intention har helt sikkert været at
hjælpe arbejderne med at starte en brugsforening,
men under mødet blev han klar over, at
for dem var de elendige boligforhold et endnu
mere presserende problem. Altså blev brugsforeningsidéen
omsat til en boligforening.
Mødet resulterede i, at man allerede den 20. november 1865 dannede ”Arbejdernes
Byggeforening” stiftet af B&W arbejdere med
Ulrik som næstformand, (han ville kun være
næstformand), og sådan forblev det de følgende
år. Allerede den 1. december 1866 rejstes
kranen over de første 10 huse, selvejerhuse.
17 år senere indviede man hus nummer 1000.
Mindelser om ham har vi stadig i Tønder
med gaden Ulriksallé, der er opkaldt efter
ham.
De to, Ulrich og Sonne, var markante
personligheder med usædvanlige menneskelige
kvaliteter, tillige handlekraftige og meget
socialt indstillede.Forunderligt nok befandt
begge sig på det tidspunkt i Tønderområdet
bosat få kilometer fra hinanden.
Sonne og Ulrich kendte hinanden godt, og
de har afgjort gensidigt inspireret hinanden.
Begge arbejdede for samme sag. De udviklede
et venskab, som også senere, trods de
kommende større afstande, varede så længe,
de levede.
Begge mødte i deres virke ekstrem fattigdom
og har sikkert i fællesskab gjort sig
tanker om, hvordan man kunne forbedre vilkårene
for denne store befolkningsgruppe.
Sonne og Ulrich har under deres virke
i Møgeltønder og Tønder haft kendskab til
”Væverne i Rochdale” i England, der i 1844
skabte verdens første levedygtige brugsforening.
England var blevet industrialiseret som
det første land i verden, og det bredte sig hurtigt
over hele Europa, også til Danmark. Industrialiseringen
betød, at byerne voksede hastigt
med boligmangel og fattigdom til følge.
Da Sonne kom til Thisted, havde han naturligt
brug for at akklimatisere sig og lære
folk at kende, men rygtet om hans sociale
sindelag må være løbet forud for manden.
Sonne har fortalt, at han sjældent så arbejdere
og fattige i kirken i Thisted, så han indbød
dem til et møde i et pakhus ved havnen.
Ved at tale med dem blev han klar over, ”at
de først og fremmest måtte hjælpes i social og
økonomisk henseende, inden der kunne være
tale om moralsk og kristelig påvirkning”, som
han udtrykker det.
Det er nok baggrunden for, at Sonne vinteren
1865-66 indbød folk til møder søndag
aften, hvor han fortalte de fremmødte om
de engelske brugsforeninger, og om hvordan
man her havde båret sig ad. Det vakte stor
interesse, og flere var ivrige efter at komme
i gang.
Men ud over denne jordnære økonomiske
opgave har Sonne også haft andre formål i
tankerne. Han har selv beskrevet det sådan:
”Formålet er at hæve den i borgerlig henseende
lavere stillede, afhængige og trykkede
del af befolkningen til et højere sædeligt,
intellektuelt og socialt trin og derved til en
hæderligere plads i samfundet!”
Sonne er ikke bange for at bruge ordet ”socialisme”
i forbindelse med Arbejderforeningens/
Brugsforeningens virke. Hans grundidé
er i høj grad ”hjælp til selvhjælp”.
I første omgang har Sonne nok troet, han
”bare” kunne være foredragsholder og behjælpelig
med at starte en forening op og at
stå på sidelinjen som en form for konsulent.
Måske har han været bange for at lægge sig ud
med ”borgerskabet i Thisted”, at støde magthaverne
på manchetterne. Men Sonne måtte
hurtigt erkende, at hvis det skulle blive til
noget, så måtte han vælge side og være den,
der gik forrest.
En ”brugs” bliver til!
Sammen med 83 interesserede mennesker,
mest arbejdsfolk, gik han nu helhjertet ind
Man klarede sig med lidt i de første uddelingslokaler. Et par hylder og en primitiv disk udgjorde inventaret.
Thisted Kjøbstads Arbejderforening 1866 oprettet på initiativ af pastor H. Chr. Sonne
i arbejdet med at etablere en brugsforening,
og det lykkedes i maj 1866. Butikken åbnede
dog først senere på året. Sonne omskrev de
engelske vedtægter, og fik Ulrik der nu boede
i København til at hjælpe med at redigere
dem, så de passede bedre til danske forhold.
Det gjorde de to så godt, at disse vedtægter
senere dannede ”mønster” for brugsforeningsbevægelsen
i årene fremover.
Butikken i Thisted åbnede november 1866
med 140 medlemmer. Sonne, som på det tidspunkt
var 49 år gammel, havde håbet på, det
kunne foregå på fredelig vis, men sådan kom
det ikke til at gå. ”En sand storm brød løs med
fuld musik”, som han beskriver det; skarpe
avisartikler, trusler mod arbejderne og sågar
en smædevise, og Sonne blev kaldt ”Høkerpræsten”.
Nogle af de arbejdere, der havde gæld hos
byens købmænd og ikke kunne betale deres
gamle gæld ud, måtte melde sig ud af den
nystartede forening, men alligevel var der 170
medlemmer to måneder efter starten.
Hvad var det så for en butik,
der her blev åbnet i Thisted,
hvad handlede de med,
og hvordan bar de sig ad?
I starten var det rugbrød, ost, smør, sennep,
havregryn, sukker, soda, klipfisk og tørv. Kandis
og kaffe skaffede man sig fra Hamborg.
Efterhånden udvidedes sortimentet med
ris, sagogryn, kartoffelmel, sirup, rosiner,
svesker, korender, krydderier, eddike, sæbe,
stenolie, skrå og tobak, tillige søm og træskokramper.
Efterhånden kom flere og flere
fornødenheder på hylderne.
Åbningstiderne om morgenen var, afhængig
af årstiden, mellem kl. 5 og 8. Søndag lukkede
man kl. 19, så der har nok været længere
åbent hverdagsaftener.
Al handel var kun mod kontant. De butikker,
der senere forbrød sig mod denne regel,
gik ofte ned. Man betalte normalt udsalgspris
for varerne, men det overskud, der fremkom,
blev uddelt som ”dividende” i forhold til den
enkeltes køb. En procentdel blev hensat til
reservefond og til andre formål.
Sonne lavede i 1867 et skrift ”Om arbejderforeninger.
Til oplysning og vejledning.”
Skriftet indeholdt forslag til vedtægter,
skemaer til regnskab og mange andre gode
råd til pionererne. Hæftet er nok blevet flittigt
læst, for brugsforeninger skød nu op over hele
landet, mest i landområder. Nogle var ikke levedygtige
og lukkede igen, for der var meget,
der skulle læres, og lærepenge betales. Men
noget stort var begyndt! Det var, om man så
må sige, et ”oprør fra bunden”.
Sonne rejse i 1875 til Fuglede ved Kalundborg
som præst og provst. Måske blev
hans arbejde i Thisted som både præst, andelspioner,
formand og regnskabsfører for den
lokale brugs-forening ham for omfattende og
krævende.
Sonne døde 1880, kun 63 år gammel, og
blev begravet i Kalundborg. Ulrik døde i 1917,
99 år gammel, og ligger begravet på Vestre
Kirkegård i København.
En lokal ”Brugshistorie” med relation til
ovenstående!
I 1966 kom jeg til Tønder som uddeler i
Tønder og Omegns Brugsforening. Brugsen
er startet i Genforeningsåret 1920. Butikken
” I 1870, fire år efter den første butik i Thisted,
var der 53 brugsforeninger i Danmark.
I 1883 var der 150 og i 1900 ca. 800 ”
åbnede dog først i Vestergade året efter. De
fleste sønderjyske brugsforeninger så dagens
lys i årene lige efter Genforeningen.
Visby Brugsforening fejrede 100 års jubilæum
i 1970, hvor Solveig og jeg var inviteret
med til festen, der blev holdt på Emmerlev
Klev. Det undrede mig dengang meget, at
man havde kunnet starte en brugsforening i
tiden under tysk styre, kun fire år efter Thisted.
Mig bekendt er det da også den første
danske brugsforening i det daværende tyske
Sønderjylland.
Det mysterium er siden opklaret ved at
læse ”Visby Sognekrønike”. Heri kan man
spore, at en kroget vej fører tilbage til Pastor
Sonne i nabobyen Møgeltønder, der må have
været kendt for sin interesse og viden om de
engelske brugsforeninger.
Frederik Høyberg er ophavsmanden til
Visby Arbejderforening, som navnet var fra
starten. Frederik opholdt sig i 1867 hos proprietær
Lawaetz på Kalundborg Hovedgård
for at lære mejerivæsenet. Lederen af mejeriet
var en hr. Buchardi, født på Grøngaard
i nærheden af Tønder. Buchardi havde lige
startet en brugsforening dér på gården, altså idéen havde han fået fra ”Pastor Sonne
i Møgeltønder”, som han kendte fra tiden på
Grøngaard. Frederik Høyberg blev meget
optaget af det, han der så. Da han igen var
hjemme i Visby for at overtage gården Nørmark,
arbejdede han så ihærdigt for brugsforeningsidéen,
at foreningen kunne starte i
1870 med 40 medlemmer.
Det er kun lykkedes mig at finde frem til
én brugs mere fra den tyske periode, nemlig
Mjolden fra 1902, men den ligger jo sjovt nok
også tæt på både Visby og Møgeltønder!
Min pointe med at ”grave lidt” i historien om
Sonne og Ulrik er, at var krigen i 1864 ikke
kommet, havde Møgeltønder måske fået Danmarks
første Brugsforening og Tønder Danmarks
første ”Arbejdernes Boligforening”.
KILDEMATERIALE:
Dansk Biografisk Leksikon
Møgeltønder Kirkes historie
”Dengang”. Minder fra Tønder! Uwe Brodersen
Visby Sognekrønike
Sønderjyske Årbøger 1933
FDB’s 50 års jubilæumsskrift 1896-1946
Brugsforeningerne 1866-1896. Preben Dollerup
Buste af Hans Christian Sonne i Thisted